http://favoritvin.dk

Quinta do Pego Colheita 2011

Pris: DKK 349,00Tilføj til indkøbskurv
Quinta do Pego Colheita 2011
Varenummer: 2947
 
Quinta do Pego
Colheita 2011

Anmeldelser:

6 stjerne Houlbergs Vinblog
93 point International Wine Challenge
5 stjerner i VinAvisen
SØLV International Wine Challenge

Det er kun 3. gang, at man i Quinta do Pégos historie har valgt at producere Colheita. Årgangene tæller kun 2003, 2007 - og nu 2011. 

Portvinen er produceret af Rozès’ vinmager Manuel Henrique under overvågning af Wouter Pienaar.

Druerne stammer fra gamle vinstokke, der fandtes på gårdens marker, da de nuværende ejere overtog gården. 

Vinen er fodtrådt i de traditionelle granit lagars og har været lagret på 600 liters egetræsfade i ca. 8 år.

Quinta do Pégos Colheita 2011 er intet mindre end en fremragende Colheita, som både rummer power og balance.

Især til prisen.

Vinens mørkerøde farve efterfølges af kraftfulde og nuancerede aromaer af tobak, nødder, brun sukker, cedertræ og appelsinskal.

I munden folder den sig smukt ud med en dyb frugtkoncentration kombineret med en velintegreret, ungdommelig tanninstruktur og en saftig syre, der skaber friskhed og balance. 

En imponerende lækker Colheita, der allerede nu drikker godt - men som også har et langt liv foran sig. 

Druesammensætning:

Touriga Nacional
Touriga Franca
Sousão
Tinto Cão
Tinta Roriz


Quinta do Pégo

Quinta do Pégo er en danskejet vingård beliggende på vejen fra Régua til Pinhão - ca. 3 km før Pinhão på højre side - i Dourodalen i Portugal. Vingården ligger 138 meter over Douro-flodens vandoverflade, hvor vinmarkerne er beliggende op til 350 meter over Douro-flodens vandoverflade. Det er uden tvivl én af de smukkest beliggende Quinta'er i Douro-dalen.

Siden januar 2000 har 50% af Quinta do Pégo været ejet af AMKA - og siden september 2003 har Quinta do Pégo været 100% ejet af AMKA. Gården råder over 33 hektar jord, hvoraf 30 hektar er beplantet. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe.

Quinta do Pégo-projektet indebærer - ud over naturligvis produktion af nogle af de fineste og bedste portvine - en total renovering af de gamle bygninger samt opførelse af en række gæsteboliger på gården. Efter denne totale renovering åbnede vingården Quinta do Pégo i foråret 2009 i en helt ny form med hotel. Quinta do Pégo er en af de flotteste quintaer i Douro-dalen - og Hotel Rural Quinta do Pégo er bestemt et besøg værd. 


Din indkøbskurv

Antal varer: 0
0,00
Fragt:
0,00

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

favorit vin • Skanderborgvej 18-24 • 8000 Århus C • E-mail: mail@favoritvin.dk • Tlf.: 2844 6603 • CVR: 17 55 53 40